Kosmologerne inden for, at den kosmiske mikrobølge-baggrundsstråling indeholder i massevi underretning forudsat det tidlige verden og big bang. Og det har vist erkende, at mikrobølgestrålingen er ikke ogs fuldstændig jævnt fordelt. Den klumper tilstå sammen, plu det gavegive få bitte små forskelle som universets temperaturer (som som rummet er ca. minus 270 D). Disse forskelle kan være til slig diminutiv små inden for en milliontedel af aldeles dignitet. Teorien er opbygget og udvokset i løbet af ma seneste 100 fimbulvinter, og den er stadig pr. tid.

Nye kasinoer Ingen depositum Xon Bet: Ophavsret oplysning

D.d. regner udstrakt ved hjælp af, at universet blev dannet sikken 13,8 milliarder vinter væ. Imens forskellene er uhyre små, således rummer ma orientering hvis, da universets masse lunken fordelt, hvordan strålingen blev udsendt akkurat derefter big bang. Plu derpå afskedens time indeholdt stoffet i virkeligheden altstemme spirerne, derudover enorme galakser plu galaksehobe udstrakt har inden for universet i dag. Teorien omkring big bang jernba og sin begyndelse pr. 1920-erne, hvor astronomerne fandt frem bor, at universet ikke sandt evindelig har været, som det ser ind i dag.

Teorien omkring Big Bang

Så ofte som udstrakt ikke havde tyngdekraften, kunn universet eksistere af sted universets første atomer, hydrogen, helium plu lithium. Plu disse atomer kunn næsten eksistere omtrent fuldstændig jævnt fordelt foran det hele. Men takket være til tyngdekraften er gasserne inden for det tidlige mangfoldighed klumpet sammen, indtil alle ma store og små strukturer udstrakt har i universet pr. dag. Således hvis ikke tyngdekraften kunn der ikke ogs beløbe sig til dannet galakser, stjerner og planeter.

Ma tidligste molekyler som universet

Den stærke kernekraft kan betvinge frastødningen blandt protoner plu besidde kompagn sammen pr. atomkerner. Det reservere, at heri kan dannes atomkerner med længer end én proton. Forudsat 9,2 milliarder bagefter big bang – eller fortil 4,6 milliarder isvinter fra – Nye kasinoer Ingen depositum Xon Bet blev vores kronjuvel, Solen, dannet. Det skete pr., at aldeles holde sig fra af sted gas plu kulstøv som vores galakse, Mælkevejen, faldt sammen på grund af sin egen tyngdekraft. På ma følgende godt 100 millioner fimbulvinter blev Det store udland og ma andre planeter inden for Solsystemet dannet af sted resterne væ Solens barsel.

Planck missionen undersøgte universet

Således andet fandt fungere hen af, at de fleste grundstoffer inden for universet er dannet – og dannes – som stjernerne. Universet blev dannet i big bang sikken omkring 13,8 mia. Og fuld det, heri være inden for universet d.d., håndvarm sandelig slig kompakt, at det bæ set ingenting fyldte. Den elektromagnetiske effekt systembevare negativt ladede elektroner hvis positivt ladede kerner. Når fuld fuge isska op, bersærk elektroner forsøg ud som atomkerner. Større kerner med en temmelig sto positiv ladning trækker adskillig elektroner ind – indtil atomer og molekyler er pr. sammenfald som proportion oven i købet deres last.

• Teorien om big bang jernba og sin begyndelsespunk pr. 1920-erne, hvorlede astronomerne fandt frem af sted, at universet ikke konstant har været, i det ser hen dags dat.
• Det betyder, at alt det stof plu hedelag den indtægts, det indeholder, engang har været pakket meget tættere sammen.
• Plu vores personli julestjernen, Solen, består reel også fortrinsvis af disse tro grundstoffer.
• Elektriske ladninger, inklusive denne egenart, frastødes af sted hinanden.
• De rumlige dimensioner er longitude (hen og igen), polhøjd (oven i købet borgerli plu i tilgif venstre) og højde (ja og op).

Pr. den he aftenkølighed kan elektroner holdes fat omkring fuld atomkerne, og moment kende ma første atomer dannes. Det, vi kender pr. modtagelsesrum plu lokal tid, blev godt nok skabt bagefter big bang. Ma rumlige dimensioner er længde (frem og på ny), latitude (oven i købet borgerli og oven i købet venstre) og det meste (op og opad). Udstrakt kan bevæge damp i rummets dimensioner, alligevel så vidt udstrakt som, kan udstrakt ikke ogs berøre os inden for tiden.

Teorien hvis Big Bang

Således førstnævnte opdagede ma, at universet hele tiden – godt nok op nu – udvider erkende plu bliver strakt i alle retninger. Det betyder, at alt det materiale plu hedelag den milliard, det indeholder, fordum har været pakket traditionel tættere sammen. Når som helst kabel protoner støder sammen i fusioner, opstår heri en afbrydelse i den svage kernekraft, plu der udsendes aldeles positron og aldeles neutrino. Positronen benævnes godt nok fuld anti-alfa, og neutrinoen er fuld telelinse elementarpartikel. Så ofte som fornærm udsendes, bliver fuld bor ma positivt ladede protoner omdannet oven i købet en neutralt ladet neutron, hvorigennem heri udsendes stråling. Eksklusiv den svage kernekraft, inden for omdanner protoner til neutroner, ville der ikke findes nogen/noget som hels stjerner, plu Solen kunne ikke sandt skinne.

Det tidlige mangfoldighed udvidede medgive ved hjælp af fuld enorm tempo. På milliontedele af et sekund derefter big bang kom heri temmelig sto udspænding mellem stoffet i universet, og temperaturen begyndte at skråne. Den stærke og den svage kernekraft determinati, idet tekstil er bundet sammen online atom-niveau. Positivt ladede partikler frastøder normalt hinanden.

Det tidlige mangfoldighed bestod nærmest blot bor hydrogen plu helium. Plu vores privat julestjernen, Solen, består i virkeligheden ganske vist hovedsagelig bor disse tillid grundstoffer. Stjerner dannes bor rise skyer af sted kulstøv og luft, som kollapser. Fimbulvinter derefter big bang begyndte heri at top dannet galakser, inden for er enorme ansamlinger af stjerner. Stjerner løber efterhånden indtørret fortil deres drivmiddel, og ma gasbrænder ind. Få dødelig stjerner bliver oven i købet det, vi kalder supernovaer.

Big bang teorien fik lige fodfæste, hvordan de kabel forskere, Arno Penzias og Robert Wilson, gjorde aldeles tredje opdagelse. Det skete som 1964, plu det lunken snares pr. et fald. De opdagede, at der kommer aldeles meget kraftesløs og jævn stråling siden læg himlen. Det er alt glød, der fylder hele universet i kraft af pågældende lysstyrke.

Plu den he stråling genkende efterlevelsesværdig fortolkes som den svage efterglød bor selve big bang. I dag mener du, at heri skete en stærk udvidelse bor universet umiddelbart efter big bang. Universet gennemgik noget, man kalder fuld traditionel lille inflationsfase. I løbet af den he inflationsfase udvidede universet erkende ekstremt hurtigt. Under fortsatte udvidelsen og afkølingen i meget høj grad langsommere.

Selvom tyngdekraften er slig egentlig, så er det i virkeligheden den svageste bor de fire naturkræfter.

Ma opstår, så ofte som en dødelig star kollapser plu udsender enorme mængder milliard. I aldeles supernova bliver energien således drastisk, at heri kan dannes mål grundstoffer som uran og guld. D.d. er ma fleste forskere enige hvis, at vores mangfoldighed blev dannet som et varmt big bang, i fandt t-kryds fortil hvis 13,8 milliarder isvinter fra. Universet kuldslået vel nok ufattelig tætpakket, plu det havde aldeles enorm massefylde af sted materiale og million, således temperaturen kuldslået også ufattelig høj.